Miljøpolitik

FUR Camping: Politik for Bæredygtighed

På FUR Camping tager vi ansvar for bæredygtighed og sikrer at det er nemt for vores gæster at agere
bæredygtigt på deres ferie.
På FUR Camping har vi sat rammerne og truffet beslutningerne. Det vil sige… de beslutninger har vi truffet
siden vi overtog pladsen.
På FUR Camping integreres den miljømæssige-, sociale og økonomiske ansvarlighed, så vi opnår en
helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.

Hvor det er muligt og giver mening, vil vi bestræbe os på:

Miljømæssig ansvarlighed

-at minimere vores miljøpåvirkning gennem bæredygtige praksisser, der beskytter naturen og ressourcerne
på Fur. Dette indebærer:

  • Reducering af energiforbrug og overgang til vedvarende energikilder.
  • Effektiv affaldshåndtering og fremme af genbrug og genanvendelse.
  • Ansvarligt forbrug af vand og andre ressourcer.
  • Bevarelse og fremme af lokal biodiversitet.
  • Engagering af vores gæster i miljøvenlige handlinger.

Social ansvarlighed

-at være en positiv kraft i lokalsamfundet og for vores gæster. Vores sociale ansvarlighed indebærer:

  • Skabe en inkluderende og tryg atmosfære for alle gæster og medarbejdere.
  • Tilbyde fair arbejdsforhold og udviklingsmuligheder for vores personale.
  • En værdibaseret ledelsesform med gensidigt udgangspunkt i ansvar, tillid, konsekvens og humor, hvor vi holder hvad vi lover, og gør hvad vi siger.
  • Støtte lokalsamfundet ved at samarbejde med lokale leverandører, kunstnere og virksomheder.
  • Tilrettelægge aktiviteter, der fremmer læring om natur og bæredygtighed, og styrker forbindelsen
    mellem gæsterne og lokalområdet.

Økonomisk ansvarlighed

-en økonomisk bæredygtighed, der sikrer campingpladsens fremtid og bidrager til lokalsamfundets
økonomi. Dette opnår vi ved:

  • Effektiv ressourceanvendelse for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning.
  • Investering i bæredygtige løsninger og innovationer.
  • Samarbejde med lokale virksomheder for at styrke den lokale økonomi.
  • Tilbyde værdi for pengene til vores gæster gennem kvalitetsoplevelser og bæredygtige produkter.
  • Opbygge en robust økonomi, der kan støtte langsigtede bæredygtighedsprojekter.

Kontinuerlig forbedring

Vi forpligter os til løbende at evaluere og forbedre vores indsats inden for miljømæssig, social og
økonomisk ansvarlighed. Vi vil fastsætte målbare resultater, overvåge vores fremskridt og dele vores
resultater.