Om fur camping

 Betina og Brian byder velkommen til FUR Camping. En naturskøn plads, hvor ro og hygge er i centrum.

Det er ikke vores mål at drive et luksus-resort, derimod har vi, siden vi overtog pladsen i 2010, drevet stedet med fokus på at være en del af en god ferieoplevelse. Det er en campingplads, hvor alle kan føle sig velkendt, uanset om du er stamgæst eller du besøger pladsen for første gang.
Omgivet af Furs skønne natur kan du nyde en uformel ferie, hvor der er plads til at være dig selv og slappe af.

Her møder vi dagligdagen med jysk sindighed og humor. Selvom vi ikke altid er enige om, hvad humor er, sigter vi altid efter god stemning og glade, afslappede gæster.

På FUR Camping er du mere end velkommen.

 

Foto af værterne på FUR Camping.

En grøn campingplads 

Går du en tur rundt på FUR Camping, vil du opdage at naturen får lov at leve sit eget, vilde liv. Det er ikke bare en del af oplevelsen, men derimod for at give øens plante- og dyreliv plads til at udfolde sig og støtte op om biodiversiteten i Danmark. Vi stræber nemlig efter at blive en endnu grønnere campingplads.

Allerede nu producerer vi selv mere end 25% af vores elforbrug vha. solceller på tagene. Den strøm vi køber udefra er 100% ren strøm, produceret af danske vindmøller. Den er altså helt fri for CO2 og andre skadelige drivhusgasser.

Brugsvand og centralvarme i begge bygninger forsynes af solpaneler. Og slår det ikke helt til, starter de elektriske luft-til-vand varmepumper.

For at spare på ressourcerne er der sensor på al belysning både inde og ude, og der er vandsparere i både køkken og baderum. Vi opsamler også regnvand til skylning. 

Vi stopper ikke her. Vi har allerede flere ting i støbeskeen til fremtidige sæsoner, så pladsen kan blive endnu mere bæredygtig.

 

 

Det siger vores gæster